Velkommen til HI Atletik

HI Atletik er en ung atletikklub i Skanderborg stiftet i efteråret 2016.  

Klubbens mål er at skabe og vedligeholde et godt atletikmiljø i Skanderborg området. Vi var ved årsskiftet 20/21 vokset til 45 medlemmer med en overvægt blandt drenge og piger fra 8-12 år.

Du kan også finde informationer på Facebook-siden ”Atletik i Skanderborg” og som medlem i Facebook gruppen "HI Skanderborg Atletik - Medlemsgruppe".

Corona begrænsningerne har påvirket vores aktiviteter, men vi forsøger at fastholde træningsaktivitet i små grupper udendørs.
I vintermånederne foregår træningen primært indendørs i Skanderborg Gymnasiums hal eller gymnastiksal. Vi vil dog ofte varme op og løbe i naturen omkring gymnasiet, så tag også udendørs sportstøj og løbesko med til træning.  
Vores løbebane ligger ved Niels Ebbesen Skolen. Der er adgang både fra Højvangens Torv og fra Thomas Helsteds Vej.
Der er typisk træningsstart om søndagen kl. 14.00 for de 7-11 årige og begyndere. Desuden er der træningsgrupper for de øvrige medlemmer - send en e-mail til hiatletik@gmail.com for en aftale om prøvetræning.

Har du mest lyst til løbetræning har vi også et hold til dette - det er mest til de 10-14 årige og mor/far må også gerne løbe med.